Historie

En familievirksomhed siden 1980

Når man besøger virksomheden JYSK EMBALLAGE RENS ApS imponeres man over at der findes virksomheder af denne størrelse, hvor hovedbeskæftigelsen er at rense brugt plastemballage i tusindvis.

Da igangsætteren bag virksomheden, Benny Kristensen, i 1980 besluttede sig for at starte op med sin miljørigtige virksomhed, var der nogen skepsis at spore fra mange der betragtede det udefra. Benny Kristensen troede dog på ideen og havde en god portion salgserfaring med fra tidligere jobs.

Så med tasken i hånden, og langt mindre faciliteter end idag, drog han ud i det danske land for at overbevise kunderne om at det var en særdeles god forretning at genbruge plastemballage både for miljøet og pengepungen. Samtidig løste det et voksende problem for de virksomheder som stod med et stort lager af plastemballage de ikke lige kunne komme af med.

I 2016 var der generationsskifte og søn Niels Meyland overtog virksomheden. 

At drive vores virksomhed kræver godt købmandskab – for ligesom købmanden gerne skulle sælge sukker til kunderne hele livet, igennem tillidsfuld behandling, ligesådan er vi afhængige af, at vore kunder bevarer interessen for vores produkt og vender tilbage igen og igen.”